Velkommen til vinkælder.dk

Få installeret en ægte vinkælder – uden kælder

Få den ultimative vinkælder, der beriger dit hjem med en sikker merværdi.

vinkaelder modelDet er nu muligt at få en rigtig kælder i huse, der ikke har egen kælder. Den installeres under huset med adgang fra køkkenet, dagligstuen, entreen, garagen eller hvor det passer bedst i din bolig. Løft falddøren og gå ned af spindeltrappen – så er du under jorden, hvor din vin vil elske at modne i ro, mørke, konstant temperatur og en passende fugtighedsgrad.

 

Din personlige vinkælder

Du har stor indflydelse på det visuelle udtryk i din nye vinkælder. Vælg justerbar belysning, ventilation for den perfekte temperatur, kontrolleret fugtighed, rå eller pudsede hylder. De moderne vinkældre er skabt i tidløse og elegante materialer, så du kan få glæde af din vinkælder i masser af år og med lille behov for vedligehold.

 

Vin, viktualierum, fotolaboratorium eller sikkerhedsrum?

Den funktionelle opbevaringsløsning egner sig til andet end blot vin. Du kan med fordel bruge det tempererede rum som viktualierum for dine grønsager for at forlænge holdbarheden af dem. Eller hvorfor ikke udfolde din hobby inden for foto i et perfekt mørkekammer.

vin glasKun fantasien sætter grænser for de nye kvadratmeter under dit nuværende hus. Vinkælder.dk har kompetencerne til at etablere en vinkælder under et hvilket som helst rum uanset grundens beskaffenhed.

Bliv inspireret her på siden og kontakt os, for at få mere at vide om mulighederne i netop dit hus.